Nyt med nyt på

Siden sidst #4

Nu sidder jeg her, på en eller anden cafe, fordi jeg har mellemtimer. Og hvilken glimrende lejlighed til at opsummere de sidste par uger, mens jeg nedsvælger min skinny-latte med dobbeltshot (mellemtimer er dyre).  Egentlig burde jeg skrive opgave eller noget andet fornuftigt, men kan ikke samle mine tanker og der er kun en halv time til jeg skal afsted til næste opgave, så here goes, siden sidst:

  • er vi blevet (næsten) færdige med renovering! Nu mangler der kun paneler, fodlister og den slags skønhedsting. Og så lige det lille værelse/kontoret, men det tæller jeg ikke rigtigt med i mine egne beregninger, fordi Optimisten mere eller mindre har annekteret det og proklameret det som “sit område” (selv om han hårdnakket påstår at det skal bruges af alle, men han har lissom allerede skræmt mig væk ved at sige ting som “hæve-sænke-bord” og “kontorstol med armlæn”. Men det er også helt fint, han kan bare slå sig løs med at justere borde og andet godt, så sidder jeg bare på nogle af alle de andre kvadratmeter vi pludselig har, muhaha!)
  • har jeg haft dejligt dame-besøg af hele Kusseklubben, med overnatning og det hele!
  • er jeg startet på projekt “panik-skrivning af eksamensopgave”. Indtil videre har jeg totalt styr på panikken og lidt mindre på opgaven, men så er jeg da nærmest halvvejs!
  • har jeg købt sådan en hænge-stols-ting til altanen! Glæder mig mega meget til at skulle sidde (#gynge) i den hele sommeren!
  • er jeg blevet optaget på kandidatuddannelsen i lingvistik! Og det ville jeg ellers være mega mega glad for, hvis ikke det var fordi jeg
  • har fået tilbudt at varetage et forskningsprojekt for Danske Døves Landsforbund. Mega fed mulighed, men efter en hurtig beregning af timer i døgnet sammenholdt med tidsforbrug på forskningsprojekt, arbejde, studie og familie gik det ikke helt op, så derfor
  • har snakket med min chef om at gå ned i tid efter sommerferien og han gav grønt lys! Og det er jo også mega fedt, men så er der lige det med studiet… Fremdriftsreformen, eller fremdrifts-svinet, som jeg kalder den, betyder jo at man ikke længere bare sådan lige kan sammensætte sit studie som man vil eller tage halve semestre og den slags gøgl. Nej, nu har jakkesættene på Christiansborg, der selv gik direkte fra gymnasiet til universitetet og aldrig har skullet jonglere både job, barn og studie samtidig, besluttet at alle de døgenigte, der ikke kan bo hjemme hos mor og studere 24 timer i døgnet, skal tage sig sammen og gennemføre studiet efter reglerne og helst på to minutter, tak! Så derfor
  • har jeg snakket med studievejledningen om måske at søge om dispensation til at bruge projektet som erstatning for et fag, så timerne i døgnet bedre kan gå op med arbejdsmængden. Men det er tilsyneladende ikke bare lige noget man gør, det er so last decade at tage ansvar for sit eget studie, åbenbart… Preben var allerede irriteret, da vi kom ind til studievejledningen og mødte Studievejleder-Barbie, der med sine store plirrende øjne sagde at “hun lissom blev helt stresset over at jeg stod op mens vi snakkede og at hun altså ikke lige havde så godt styr på den nye studieordning, også fordi hun jo lissom læste dansk, så hun vidste ikke lige så meget om lingvistik lissom”. Ok, lissom. Jamen så never mind.
  • har jeg ringet til en anden studievejleder, der heller ikke vidste noget og derfor henviste mig videre, så derfor
  • har jeg sendt en mail til studielederen (seriøst?! vi skal op på det plan for at få et svar?), der viste sig at være Studieleder-Ken – hans første bud var at kigge i studieordningen… Nej, en god ide altså! Det havde jeg ikke tænkt på selv! Preben fik ham sat på plads og det endte med at Ken henviste mig til at sende en ansøgning til studienævnet (vi skulle åbenbart endnu højere op)…
  • …så det har jeg gjort. Jesus altså. Preben og jeg er da bestemt glade for systemer, bevares. Nogle gange endda systemer bare for systemernes skyld. Men det her er altså lidt for meget af det gode, selv for Preben. Nu står det hele så og falder på om jeg får dispensation. Gør jeg ikke det, må jeg svare nej. Hvilket er virkelig fjollet og virkelig irriterende. Kryds alt hvis I kan for mig!
  • havde jeg på en eller anden måde fået påtaget mig opgaven at køre en mini-bus 300km gennem de finske skove sammen med mine (gravide!) kolleger. Men det gik super fint og jeg kan nu tilføje habil mini-buschauffør til mit cv.
  • har jeg, som man måske kunne regne ud fra forrige punkt, været på firmaudflugt til Mumis hjemland.
  • har jeg været i palju (finsk form for hottub, red.), iført filthat. Det gør man åbenbart i Finland…
  • har jeg spist både rensdyr og smagt miintu, der er en finsk form for mentol-shot. Den smagte lidt af mundskyl.
  • har jeg spist så meget sushi fra den lokale sushi-restaurant, at de åbenbart fik ondt af os og gav os et permanent rabatkort… Ved ikke helt om det er fedt eller bekymrende…
   

1 kommentar

  • Agnes

    Jeg ved godt, Preben måske kommer til at krumme tæer over ungdommen nu til dags og deres sære tendenser, men!
    Miintu er EMINENT at tage med på festival – i en snæver vending kan den nemlig snildt gøre det ud for en tandbørstning, og hvilken bedre måde at lægge fra start på end med en lille, hyggelig morgenbrandert 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt med nyt på