Teenagevisdom og kærlighed

Nyt med nyt på

Tingene er så småt ved at falde på plads i vores nye rede i smukke dejlige Espergærde. Vi har nu både bordplade og håndvask og opvaskemaskine og jeg skal komme efter dig, det er det rene luksus! Så skulle man jo tro, at hun var tilfreds, hende Fru “Jeg-vil-bo-i-Espergærde-og-have-en-kæmpe-lejlighed-og-det-kan-kun-gå-for-langsomt”, men naturligvis er det hele ikke rosenrødt af den grund, nej nej, det skulle jo nødig blive for nemt, det liv.

Nu hvor byggestøvet har lagt sig, er der nemlig plads og tid til at mærke efter hvordan vi har det. Og vi har det nyt. Hverken dårligt eller godt, bare nyt. Og ingen i husstanden takler forandringer brandgodt.

Optimisten er, surpise surprise, den mest rolige af os. Men han begynder at være træt. Træt af at renovere og træt af at skulle bære os andre igennem hysteriske anfald og hvad vi ellers byder ham. Og det kan man vel ikke rigtigt klandre ham for.

Filosoffen er også ved siden af sig selv. Fredag aften havde hun et mindre sammenbrud, fordi alting var mærkeligt. Vi havde glemt at købe slik til Disneysjov og vi spiste først aftensmad kl. 19.30, fordi vi havde haft håndværkere og i øvrigt var i fuld sving med renovering af badeværelse. Så det i sig selv var ret nyt og anderledes. Da hun så nægtede at lægge sig til at sove med mindre hun måtte sove inde hos os, blev jeg irriteret på hende og det hele endte i den velkendte hårdknude, hvor hun sad og snøftede på mit skød og jeg gned mig i ansigtet i resigneret frustration. Så er det godt jeg har min Optimist. Han kom og satte sig ved siden af os og gav os et kram og spurgte hvad der var galt. Så fik han den offensive version fra mig og den defensive fra hende. Han afslog også kærligt hendes krav om at sove inde hos os, men sagde at vi i stedet kunne ligge inde i sengen sammen allesammen i morgen tidlig og spise morgenmad sammen? Og så brød hun helt sammen og hulkede at Optimisten “jo aldrig er hjemme om morgenen længereeeeeeeeeee!” (han tager tidligere afsted om morgenen til hverdag nu end han gjorde, da vi boede i Nordvest, red.)
Da faldt tiøren! Det gik op for mig, at hun har det svært fordi det hele er nyt. Det er jo ikke bare lejligheden, men hele vores tilværelse, der er under genopbygning! Ikke nok med at vi er flyttet og hun har skiftet skole og alle rutinerne er blevet brudt op, så er hendes far også flyttet til Nordjylland, først hos farmor og nu i eget hus og samværet er blevet forkortet med en dag. Og så for at det ikke skal være løgn er far og bonusmor gået fra hinanden og Filosoffen er derfor usikker på om hun nogensinde ser bonusmor og lillebror igen. Av. Det er godt nok også mange forandringer at skulle klare, når man kun er 7 år! Pludselig giver det hele meget mere mening. Det giver også mening, hvorfor hun pludselig er helt vildt Optimist-pattet – hun krammer ham hele tiden og vil have ham inddraget i alt hvad vi laver. Det totalt hyggeligt, men også virkelig klart, hun er jo bange for at han også pludselig forsvinder, ligesom bonusmor.

Og så er der mig. Jeg har det heller ikke for smart i øjeblikket. Jeg føler også at hele mit liv er under rekonstruktion! Nyt hjem, ny by, nye mennesker at forholde sig til, nye rutiner, der skal opbygges. Derudover er der mit arbejde, som der skal ske noget med inden længe. Hvad, kan jeg ikke fortælle om endnu, men der er også en forandring på vej. Og så er der oven i hatten også lige Tuba, der forrykker hele min livshistorie, så min barndom pludselig bliver sat i et helt nyt lys. Det er nyt med nyt på, og på trods af at (næsten) alle forandringerne er til det bedre, er Preben og jeg som bekendt bare ikke lige mestre i at tilpasse os forandringer. Så vi afslår fnysende, når Optimisten foreslår en hyggelig aktivitet, bare af princip! For det skulle jo nødigt hedde sig at man gik og hyggede sig her midt i alt det nye, det har vi virkelig ikke overskud til! #han-burde-få-en-præmie

Men det går jo ikke, det her. Så jeg har besluttet mig for at lade være. Med at hidse mig op, med at gå i panik, med at prøve at kontrollere alting. Det skal stoppe nu. Inden jeg skræmmer Optimisten væk og gør Filosoffen endnu mere usikker på alting ved at piske en stemning op. Så jeg tager det heeeeeelt roligt #tic, og tager mig en kop te #tic. Det hele skal nok gå. Det SKAL det.

   

1 kommentar

  • Joan

    Nyt er sådan en anstrengende følelse og endnu grad, fordi mange mennesker forventer at alt det spændende nye betyder at man er glad og energisk… Hurra for velkendte rutiner der virker, flere af dem tak

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Teenagevisdom og kærlighed