En evighed, en sommer og en beslutning siden

Jeg lever faktisk stadig. Mere end nogensinde vil jeg næsten sige! Jeg ved det er en evighed siden, men sommeren har ikke som forventet budt på tid til skriverier. Faktisk er dette indlæg en slags dementi af mit forrige indlæg. Flere ting er nemlig gået ganske anderledes end forventet. Fx fik jeg 12 for den opgave, jeg troede jeg ville dumpe. Og har jeg på ingen måde været på jordbær-ærte-kur. Det har jo været et lorte-jordbær-år. Plus at jeg hellere ville drikke øl og spise is, da det kom til stykket.

Det har bare i det hele taget været en underlig sommer. Den er blevet brugt primært på at renovere. Så jeg har ikke engang rigtigt opdaget hvor dårligt vejr de allesammen siger det har været. Men jeg kan nu med stolthed annoncere, at vi er…trommehvirvel…FÆRDIGE!! Det eneste der mangler nu, er en ny altandør og fliser på væggen i køkkenet, som mureren kommer og sætter op på mandag. Det er simpelthen sådan en fantastisk følelse! I morges da jeg stod op var jeg lige et øjeblik forvirret over hvad jeg egentlig skulle bruge min dag på, når det ikke indebar noget med malertøj og akrylfuge. Men nu kan vi endelig begynde at nyde bare at være og bo her! Sidder i skrivende stund på kontoret (!!) – for sådan et har vi nu, med ergonomisk stol og det hele (ja, han fik sin ergonomiske stol, hvad kan man gøre…). Det hele føles meget voksent og behageligt. Faktisk lige præcis hvad jeg drømte om for et år siden, da jeg kom hjem fra sommerferie og fik galopperende klaustrofobi af at sidde i hamsterburet på 4.sal. Og nu sidder jeg her så, fandeme!

Vores nye residens har budt os på helt nye muligheder hen over sommeren. Fx har vi været i vandet hele 4 gange! Selv om vejret ikke har været så fantastisk, er det immervæk en del nemmere, når solen en sjælden gang imellem titter frem, lige at hoppe på cyklen de 5 minutter ned til stranden og tage sig en dukkert, end det var da vi boede på stenbroen og det nærmest indebar en heldagsudflugt hvis man ville ud og dyppe tåspidserne. Desuden har jeg nydt udearealerne her til fulde! Har haft min hænge-stols-tingest hængt op i et træ (dog med en del banden og svovlen hver gang jeg fik rebet tilbage ned i hovedet – og så med hele ejendommen som publikum) og har malet diverse møbler udendørs (også med alle naboerne som underholdning på skift – man kommer jo hinanden ved herude i provinsen). Det giver en helt anden følelse af frihed bare lige at kunne gå udenfor!

I det hele taget er det jo nærmest et helt andet liv vi lever nu. Filosoffen har løbet rundt udenfor og fundet legekammerater selv, så vi har stort set ikke set hende i de tre uger vi holdt ferie sammen – udover om aftenen, hvor vi på Filosoffens opfordring har set “voksenfjernsyn” sammen. Det bestod af en times DR2-dokumentar, fx om hvordan man laver slik eller sælger huse i udkants-Danmark. Alle var glade, selv Preben!

Den frygt jeg havde før ferien for at føle mig helt uden netværk, var helt ubegrundet! Det er nemlig næsten umuligt at føle sig uden netværk, når man bor i en lille by. Sommeren har derfor budt på adskillige spontane møder, der har resulteret i en eller anden form for socialt samvær – og hvor har det bare været skønt!

På den negative side døde min farmor i løbet af sommeren. Hun var dog meget gammel og havde så rigeligt udtjent sin værnepligt, så det var både forudsigeligt og ønskværdigt. Men mine forældres reaktion var til gengæld ingen af delene. De var taget til Frankrig i deres sommerhus en uges tid inden hun døde. Da de fik beskeden, proklamerede de, at de ikke ville deltage i hendes begravelse, for det var så langt at køre og klimaanlægget i bilen var også gået i stykker, så det ville jo ikke blive en særligt behagelig tur dernedefra, det kunne folk da vel nok forstå. Jo jo, bevares. For mig er tanken om ikke at komme til min egen mors begravelse godt nok fuldkommen ubegribelig, men det er så åbenbart bare mig. På en måde satte det lissom tingene lidt i perspektiv for mig – hvem det egentlig er, der er afstumpet i vores relation her.

Sommeren har faktisk generelt stået i bearbejdningens tegn. Jeg har fået styr på nogle tanker mens jeg har gået og malet, og det har gjort godt. Hvilken relation jeg ønsker at have til mine forældre. Hvad min barndom har budt på. Hvad der er vigtigt for mig og hvad der ikke er. Hvad jeg har lyst til at bruge min energi på og hvad jeg ikke har. Hvad jeg egentlig er værd. Og derfor har jeg taget en beslutning, der også har optaget mig en del på det seneste: Jeg har sagt mit job op og går selvstændig fra 1/9. Hopla. Der var dog ikke så meget hopla over det sådan IRL. Det var rigtig svært at skulle sige op, sidde og fortælle min chef at jeg ikke ville arbejde for ham mere. For jeg holder egentlig utroligt meget af ham. Da jeg havde fået det sagt, gav vi hinanden et kram og så tumlede jeg ellers ud på Strøget og stod foran Tiger og græd lidt for mig selv. Det føltes som at slå op med en kæreste, man ikke længere har de rigtige følelser for. Man ved at det er det eneste rigtige at gøre, men man er stadig i sorg over alt det gode der har været, men som nu ikke er mere.

Nu har jeg så fået sundet mig og er i gang med genopbygningen af min tolkeidentitet på nye vilkår. Det føles rigtig godt! Som at tage kontrollen over mit liv tilbage eller noget. Da jeg modtog mit nye, selvdesignede tolkeskilt (til jer, der ikke lige kender til tegnsprogstolkning, så har vi alle et navneskilt på, lidt ligesom i sundhedsvæsnet) var min stolthed næsten ikke til at rumme. Det føltes lidt som da man var lille og havde lavet en virkelig flot skål af ler i billedkunst: “Se mor, den har JEG lavet!”. (At bogstaverne så var lige i overkanten store, så det nærmest ser ud som om jeg RÅBER mit navn ud til folk, er en mindre detalje. Rookie mistake, jeg har bestilt et nyt, ahem.) Men godt føles det altså, at skulle være min egen lykkes smed lige om lidt. Jeg skal stadig forske på deltid frem til nytår, og fra september skal jeg begynde at studere igen også. Men jeg håber på at jeg med denne beslutning får mere overskud og luft. Og frem for alt ro i maven.

Så opsummerende har sommeren været varm og kold, hård og nem, sjov og frustrerende, dejlig og trist, fantastisk og mærkelig. Men egentlig lige som den skulle være.