Jeg tror på et liv før døden

Så er jeg i mit filosofiske hjørne igen. Måske fordi jeg er stresset for øjeblikket med opgaveskrivning og renovering (så mega smart at bruge tiden på at skrive blogindlæg i stedet…), måske fordi det dér Tuba-forløb sætter vildt mange tanker i gang om alt muligt, måske bare fordi…

Jeg sidder her og tænker. Hvad er egentlig meningen med det hele? Jeg ved det ikke. Men jeg ved hvad der gør mig glad! Det gør tid med dem jeg holder af, sol, is, øl, gode bøger, sex, at gå i seng og stå op når jeg vil, at lave kreative ting, at spise god mad, at høre fuglene synge og vinden i træerne, at se på havet. Heldigvis er der mange af disse ting i mit liv. Men ikke nok! Og så hørte jeg denne her sang i radioen forleden (aner naturligvis ikke hvem der sang den eller om den var ny eller gammel), men teksten ramte mig lige i solar plexus: “Jeg tror på et liv før døden”. Først grinede jeg lidt over ordspillet. Så fik jeg det helt dårligt. Shit mand, hvad er det jeg laver? Hvad er det VI laver?? Pisker rundt for at udnytte hvert eneste øjeblik optimalt, multitasker for ikke at lade noget tid gå til spilde, tager mig selv i at blive irriteret, hvis jeg ikke har noget at lave mens pastaen koger! Jeg blev smadder sur i morges over at toget var forsinket ti minutter, for “så kunne jeg jo have nået at redde sengen og gå ned med skraldet i stedet for at stå her og spilde tiden på stationen!” Seriøst?! Hvad laver jeg?

Jeg råber af mit barn, fordi hun ikke er hurtig nok til at tage tøj på og jeg skælder min kæreste ud, fordi han ikke udnytter sin dag hundrede procent optimalt! Hvad laver han på Facebook, når han kunne have malet et panel?! Jeg planlægger min dag ned til mindste detalje, helt ned på minuttet! Spørg mig hvad jeg skal mellem 14 og 14.30 i dag, og jeg kan fortælle dig det! Jeg køber tyggegummi i lange baner for at modvirke kæbespændinger, i stedet for at tænke over hvorfor jeg mon har kæbespændinger hele tiden! Hvad laver jeg??

Jeg vil også tro på et liv før døden! Men tvivlen nager, hvor er beviset da for det liv? Er det et liv, når jeg 90% af tiden laver noget, jeg ikke har lyst til? Når jeg det meste af tiden bare går og venter på at tiden skal gå, venter på…hvad det nu end er jeg venter på, er det et liv? Eller er jeg bare mega ego-tripper, forkælet Millennial-enebarns-møgunge der forventer at livet skal være sjovt hele tiden? Skal jeg bare holde min fede kæft med al det brok og være glad for at jeg overhovedet har et arbejde, et barn, en kæreste, en lejlighed at renovere?? Eller kan jeg tillade mig at tro på et liv før døden?

Jeg er egentlig stor fan af hele den dér Scarlett O’Hara-ting med at tænke over tingene i morgen. Men lige her og nu føler jeg at der burde blive tænkt over det NU! Min veninde sagde noget klogt til mig forleden. Jeg sagde noget med at jeg ikke havde tid lige nu til at starte min egen virksomhed op, jeg vil gerne have ordentligt tid til det, til at sætte mig ned og tænke over hvordan det eventuelt skulle gøres og hvordan der skulle reklameres og networkes. Men som hun så sagde helt køligt: “Jamen så længe du render rundt i hamsterhjulet får du jo aldrig tid – og var hele pointen med det ikke at få mere tid?” Øhh, jo… Kan godt se paradokset: Jeg har for travlt og ville ønske jeg havde mere tid, så når jeg får tid vil jeg sætte mig ned og tænke over hvordan jeg får mere tid…Ha!

Så jeg tror ikke der skal tænkes i morgen, jeg tror der skal tænkes NU. For tiden er sgu da forpulet dyrebar! Ikke fordi man skal nå at redde seng eller gå ned med skrald, men fordi man skal LEVE! NU! Ikke i morgen eller når man har tid, NU!

Så kunne man sige alt muligt om at være vokset op i en dysfunktionel familie og derfor have et sygeligt kontrolbehov, man kunne sige noget med forsvarsmekanismer, der sørger for at fylde tiden ud med arbejde, så man ikke kan mærke hvordan man har det. Men man kunne også sige noget om mod. Om ikke at turde at tage springet, ikke at turde at tænke uden for boksen, uden for hamsterhjulet. Hvad er der mon uden for hjulet, uden for buret? Hvad vil der ske, hvis man springer af?

Jeg ved det ikke. Men det er nu der skal tænkes over det, NU, ikke i morgen!