Flytteblues

Status pt og noget om mennesketyper

Det er blevet forår!

Ikke i mit hoved, der er vi stadig et sted i midten af november. Men udenfor! Fuglene synger, træerne springer ud, luften er lun og mild. Det er helt fantastisk og det får mig næsten til at glemme, at alt herhjemme er kaos. Næsten.

Status pt: Stadig intet køkken, men det nærmer sig dog lige så stille. Der er stadig rodet og beskidt alle steder og jeg kan stadig ikke finde rene håndklæder og jeg har stadig angst ud over det hele. Jeg holder en pæn facade på jobbet, så der er ikke en kat der ser, hvor rædsomt det står til inden i. Ved ikke om jeg skal klappe mig selv på skulderen eller give mig selv en opsang for at sætte en facade op.

Nyeste kapitel i min Odyssé er, at jeg forleden dag fik stød af lampeudtaget, da jeg var ved at sætte filt op. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte ringe til 1813, just in case. Jeg tror måske de hos 1813 er lidt traumatiserede efter noget dårlig omtale den sidste tid, så de vil fandeme ikke tage nogen chancer! Det resulterede så i en taxa, babubabu, til Hillerød sygehus for at blive undersøgt. ”Hvis du får det dårligt mens du venter på taxaen, så skal du ringe 112 med det samme!” Øh, ok så. Men der var absolut ingenting galt med mig, udover at min arm lige snurrede i et par timer efter…måske på grund af stødet, måske af udmattelse efter at have filet på umuligt tapet og rullet vævslim på væggene i de sidste 100 år.

En anden lille kuriøs detalje: Da vi overtog lejligheden, fik vi en særpræget form for lås med, der efter sigende skulle bruges til at reservere tid i vaskekælderen. Fino! Bortset fra, at den på ingen måde passer ind i systemet dernede… Låsen er rund, hullerne er firkantede. Føler mig hensat til 1-årsalderen og den forpulede puttekasse, der ikke ville samarbejde om at få den runde klods ned i det firkantede hul! Ejerforeningens formand delte dog på ingen måde min moro. Hun beskyldte mig i stedet for at have smidt den rigtige væk og prøve at snyde mig til en ny. Jeg lo lidt og sagde, at den måske ikke ligefrem var værd at lyve om. Det er den så åbenbart, da den skal speciallaves af Elektrolux og koster 600 kr…….. For en puttekasseklods?? Nu må de stoppe! Og tak for beskyldningen i øvrigt!

Beskyldninger er tilsyneladende det nye sort, her i Espergærde! Vi er flyttet fra den ene yderlighed til den anden, det var jeg da godt klar over. I går måtte man skide på fortovet – hvis altså man kunne nå det inden man blev beskudt af banderne; i dag bliver vi ringet op af ejerforeningen, hvis vi har et bræt stående udenfor opgangen i en halv time. Det er nye tider. Vi ville have ordentlige mennesker omkring os, og det fik vi så, bevares. Men måske de lige kunne skrue ned for beskyldninger og klager, så vi kan koncentrere os om at bygge et nyt køkken og den slags. Sagt i al venskabelighed, fra et ordentligt menneske til et andet.

Siden vi har overtaget lejligheden, er vi blevet beskyldt for mangt og meget. For at smide byggeaffald i storskraldscontaineren, fordi vi er dovne og ikke gider at køre på genbrugspladsen (nej mere fordi viceværten sagde, at vi kunne og fordi vi ikke har en bil), for at smide vores ting nede i gangen i kælderen, fordi vi ikke gider at rydde op efter os selv (nej, mere fordi det ikke er vores ting og vi ikke har plads til at opbevare den tidligere ejers møg, når der skal være plads til vores eget møg), for at benytte ufaglærte håndværkere (altså den ene af dem arbejder faktisk for dronningen, så de kan da lige ringe til hende og høre om hun har ansat en ufaglært østeuropæer til at passe sine slotte) og nu senest for at lyve om låsen til vaskekælderen for at snyde os til en ny. Wow, tænk sig engang at have så meget vrede inden i sig.

Alle de beskyldninger, der flyver gennem luften og al den emsighed, får mig til at tænke over mennesketyper. Interessant, at nogen mennesker har så travlt med hvad andre mennesker laver. Har de mon for meget tid? Hvorfor er de mon så vrede? Gør det mon fysisk ondt på dem, når der står et bræt? Og hvad får dem til at tænke det værste om andre? Nu bliver det måske lige lidt politisk her – eller måske nærmere filosofisk – men i bund og grund kan mennesker deles op i to grupper: de, der tror på det gode i mennesket og de, der ikke gør. Jeg har selv en fast og helt grundlæggende tro på, at mennesker alle er gode inden i. Så kan der være omstændigheder omkring os, der gør det virkelig svært at udøve det gode. Men det er omstændighederne, der påvirker mennesket til at handle som det gør – det kommer ikke indefra. Jeg hører fx fra Sladretasken, der bor oppe på 2.sal, at Ejerforeningsformanden åbenbart har det svært, der er vist sygdom i familien og det hele er lidt træls. Det må være hårdt. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Og det kan få én til at fare op over småting. Det forstår jeg. Hun er ikke et dårligt menneske, hun har det bare svært. Ligesom mig. Så det ville være rart hvis forståelsen kunne gå den anden vej også.

Det er ikke fordi jeg siger, at vores nye naboer skal acceptere hvad som helst. Men jeg ville sætte stor pris på ikke at blive anklaget for ting jeg ikke har gjort eller få forkerte motiver skudt i skoene. Jeg er et godt menneske, også selv om jeg stiller brædder ude foran min opgang i to minutter. Jeg lyver ikke om puttekasseklodser, og det tvivler jeg stærkt på at nogen andre ville gøre. Så kære Ejerforeningsformand og andre emsige hoveder, take a chill pill, kig ud af vinduet og gentag efter mig: ”Det er forår og vi er alle sammen gode mennesker”.

forr

Lånt fra denstoredanske.dk

   

2 kommentarer

  • Julie

    Den opdeling giver meget god mening. Jeg tilhører også dem, der tror på det gode i mennesker. Og her i min lejeforenlng i NV er det også de andre, der fylder. Dem,der går i så små sko,at jeg ved flere lejligheder har overvejet at starte en indsamling til større sko til bestyrelsesmedlemmerne. I antal er vi nok flere af dem,der tror på det gode i andre,men jeg bilder mig ind,at vi med vores “lev og Lad leve”-tilgang ikke gør os specielt bemærket. Men de skal nok finde på noget at brokke sig over på den ene eller anden måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skilsmissemor

      Præcis, hvis ikke det er det ene, er det det andet…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flytteblues