Mest af alt holder jeg af hverdagen

Tilbageblik og nytårsforsætter

Sådan her på årets allerførste dag må det være tid til at se tilbage på 2016 og evaluere lidt. Og så skal der et par nytårsforsætter på bordet!

2016 var et skodår. Det ved alle. Tjek selv Facebook, det skorter ikke på videoer og memes, der harcelerer over 2016’s rædsomhed: Alle de store kunstnere døde, amerikanerne valgte en sindssyg reality-stjerne til præsident, polerne smelter og jeg skal komme efter dig. For mig var 2016 da også på mange måder et lorteår. 2016 var året hvor:

  • Filosoffen fik angst for første gang
  • Jeg var sygemeldt med depression/stress
  • Optimisten fik afslag på at få 37 timers tolkebevilling, hvilket indskrænkede hans jobmuligheder gevaldigt
  • Jeg fik afslag på at komme ind på kandidatuddannelsen i dansk
  • Jeg på det nærmeste blev vanvittig i sommervarmen i Hamsterburet i NV over vejarbejdet udenfor og i desperation gik i gang med at søge efter boliger uden for byen
  • Jeg skulle gå ned i løn
  • Jeg opdagede, at Filosoffen ikke trivedes på sin gamle skole
  • Min far blev så syg, at alle troede han skulle dø
  • Antagonisten flyttede til Nordjylland

Men 2016 var også året hvor:

  • Vi fik Filosoffens angst behandlet
  • Optimisten fik et vikariat, der så blev forlænget – og forlænget igen
  • Jeg fandt ud af, hvorfor jeg selv gik rundt og havde angst hele tiden
  • Vi havde en fantastisk sommerferie på Castberggård familiehøjskole
  • Vi købte en lejlighed i Espergærde
  • Jeg startede en blog!
  • Jeg startede på kandidatuddannelsen i lingvistik
  • Jeg genopdagede glæden ved mit arbejde
  • Filosoffen skiftede skole
  • Min far overlevede

Så i virkeligheden ville det være uretfærdigt at kalde hele året for et lorteår. For når det hele opstilles på denne måde, kan man pludselig se nogle mønstre, man ellers ikke ville have set! (Bær over med mig, jeg har tilbragt 5 dage begravet i opgaveskrivning og er nu blevet virkelig ferm til at opstille ting i punktform og derudfra opdage mønstre…).
For hvis ikke Filosoffen havde haft angst ville jeg aldrig have lært hende så meget bedre at kende, som jeg har gjort igennem dette år. Vi er blevet meget tættere knyttet end vi før har været og det har været en hård men virkelig tilfredsstillende kamp at få hende på fode igen. Og hvis ikke jeg havde kendt hende så godt som jeg gør nu, havde jeg ikke opdaget hvor svært hun havde det på sin gamle skole. Og hvis ikke jeg selv havde haft angst, ville jeg ikke have fundet ud af, at jeg i virkeligheden havde det virkelig skidt på mit arbejde. Og hvis ikke jeg var blevet sygemeldt, ville jeg ikke have erkendt, at det jeg havde brug for, var at læse videre og dermed tage styring over min jobsituation. Og hvis jeg ikke var blevet afvist på kandidatuddannelsen i dansk ville jeg ikke have startet på kandidaten i lingvistik, hvilket jeg nu er virkelig glad for. #lingolove. Og hvis jeg ikke var startet på lingvistik ville jeg ikke have genfundet glæden ved mit arbejde, for nu hvor jeg ikke har alle mine æg i én kurv kan jeg meget bedre håndtere, når arbejdet nogle gange er svært. Og sådan kunne jeg blive ved.

For her på årets først dag er jeg sgu egentlig ret opfyldt af optimisme. Der er intet der er så skidt at det ikke er godt for noget. Eller måske er Preben bare gået kold for i dag. Og måske er jeg bare virkelig glad for at være blevet færdig med min opgave (15 sider på 5 dage, jeg gjorde det sgu!)… Men uanset hvad: 2017 bliver et fedt år, jeg kan mærke det! Lige om lidt får vi nøglerne til vores egen lejlighed i skønne, grønne Espergærde, hvor jeg skal sidde i min flotte, men ergonomisk uhensigtsmæssige, stol med benene oppe og kigge ud på fuglene og træerne og drikke kaffe. Jeg skal forhåbentlig starte på faget Makro-sociolingvistik til februar og lære en masse nye spændende ting. Jeg skal kysse min kæreste hver dag og føle taknemmelighed over, at han er min. Og jeg skal kramme mit barn og sætte pris på den korte tid, der er tilbage inden hun ikke gider at blive krammet hele tiden mere. Og jeg skal ae vores nye kanin, der lige er flyttet ind hos os i dag. Hun hedder Nini og er den nutteste kanin jeg nogensinde har mødt. Det kan sgu ikke gå helt galt.

15801719_10208278984995730_393759803_n

Filosoffen og Nini

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Mest af alt holder jeg af hverdagen