Helikopterperspektivet

Nu er det jul igen…

Hvert år bliver jeg overrasket, når det pludselig er 1. søndag i advent. Lidt ligesom når DSB hvert år bliver overrasket over, at det bliver vinter – det er jo komplet force majeure! Julen er altså for mig, hvad kolde skinner er for DSB – fuldkommen uforudsigeligt! Jeg havde seriøst slet ikke set det komme, er drønsikker på hver gang, at november måned vil være rigeligt tid til at forberede det hele… Men det er lige som om december måned lige så stille sniger sig ind på mig, kommer listende bagfra og overhaler mig indenom med en hånlatter og et “see ya bitches!

Hvert år lover jeg ellers mig selv, at i år vil jeg give Filosoffen den dér perfekte jul med pynt og julekager og hjemmelavet julekalender og alt muligt fedt. Sådan en jul, som Fruen tydeligvis har gang i. Jeg er simpelthen så misundelig! Over overskuddet og overblikket og tiden. Jeg har ingen af delene. Det mit barn får ud af julen hvert år, er en totalt stresset mor, der slet ikke forstår, hvordan man kan presse alle de julerier ind i en i forvejen virkelig presset hverdag. Der er julekalenderen i tv, der SKAL ses på et bestemt tidspunkt, og der er kalenderlyset, der er totalt pushy med at blive tændt, så det brænder ned til den rigtige dag, og der er advents- og pakkekalendere, der også skal passes, alt imens man med den ene hånd forsøger at forme en marcipangris og med den anden drejer en klejne. #Ihhvorvihygger

Derudover er der hele delebarnsproblematikken. Den bidrager heller ikke ligefrem til overblik over måneden. Det er svært at gennemføre et kontinuerligt projekt, som en december måned er, når det hele tiden bliver afbrudt af samvær hos den anden forælder. Det er noget af et hyr at holde styr på julekalender og pakkekalender, når de skal transporteres frem og tilbage mellem mor og far hver anden weekend. Og i det hele taget er det svært, at lave ægte traditioner for et barn, som ikke er hjemme altid. December måned vil uvægerligt blive delt op i lige og ulige uger – ligesom alle de andre måneder, når man har et delebarn. Og det er bare ikke så pisse hyggeligt at lave traditioner, der skal være afhængige af, hvad ugenummer det er.

I år har jeg faktisk overvejet, om jeg ikke bare skulle foreslå Antagonisten, at han har Filosoffen til jul, selv om det egentlig ikke er “hans år”. For jeg føler ærligt talt ikke, at jeg kan tilbyde hende noget særligt. De år, hvor hun er hos sin far, tager de op til Farmor, der har et væld af traditioner og en syndflod af overskud til at bage og lave pakkekalender og jeg ved ikke hvad. Og juleaften samles hele familien (hvor der også er andre børn) til den helt store fest med et kæmpemæssigt juletræ og hjemmelavet konfekt i lange baner og så mange pakker, at man knapt kan nå at pakke dem alle op inden man går kold med en vaniljekrans i mundvigen.
Hjemme hos mig er der ingen traditioner. Jo det skulle da lige være, at Morfar er fuld, den plejer at være rimeligt gennemgående hvert år. Men derudover er der ikke meget juleidyl over min familie. Hos os har julen mest af alt handlet om at vente til den var forbi. Derfor har jeg ikke meget inspiration at gå efter, når jeg skal jule om mit barn.

Men Optimisten var ikke helt enig i den ide med at “forære” julen til Antagonisten. Han mente, at vi sagtens vil kunne stable en god jul på benene. På trods af mine OCD-tics over alle de forventninger, der er forbundet med at afholde en juleaften og Prebens forbehold over for det hele sådan i al almindelighed, december måned med alt sit overforbrug og fråseri huer ham bestemt ikke. Mage til smagløst pamperi skal man lede længe efter, hvis I spørger ham. Han var faktisk en overgang kraftig fortaler for, at vi bare flyttede hele familien ned i en varmestue og brugte juleaften på at servere suppe for hjemløse, det ville da i det mindste være mere i julens ånd end at forære hinanden en ny fladskærm eller sweater, man alligevel ikke har brug for og så skal have et hyr med at bytte mellem jul og nytår sammen med resten af den danske befolkning.

Men Preben og jeg blev alligevel overbevist. Af Optimisten og hans gode argumenter og varme øjne. Han kommer også fra sådan en slags sund familie, hvor man har forstand på at have det rart. Så mon ikke vi sammen kan få arrangeret en udmærket jul trods alt. Indtil videre har Filosoffen i hvert fald med succes fået overlæsset pyntet vores pistne juletræ med alt godt fra julekassen og vi har ved fælles hjælp fået modelleret en form for adventskrans, måske ikke lige til første søndag i advent, men i hvert fald til tirsdag i den første lige uge i december. Så langt så godt.

15326404_10154767425944872_1414827421663512664_n

Filosoffen insisterede på lilla lys.

15285083_10154767425939872_3555605142393863898_n

Det flot pyntede minitræ

Hvis man vil have flotte billeder at smukke juletræer og hippe mennesker, skal man nok smutte over på Instagram eller lede på en anden blog. Men hvis I vil se grynede billeder med genskær og halve tommelfingre, er I kommet til det helt rette sted. Glædelig jul allesammen!

   

2 kommentarer

  • Det er godt med en Optimist en gang i mellem – sådan een er heldigvis også selv gift med ☺️ Jeg har også altid store forhåbninger om i-år-skal-vi-bage-pynte-og-(tvangs)hygge i julemåneden, for man jo vil bare gøre sit yngel så glad som muligt. Julen på min side har aldrig været hyggelig, bare opkørt og fyldt med indestængte frustrationer over hinanden. Og jeg ville så gerne at min datter kunne huske tilbage på vaskeægte juletraditioner. Men min Optimist fortalte mig kærligt og bestemt at min datter hellere vil tænke tilbage på en glad mor til jul, end stress-bagte vanillekranse og bestillingshygge uden indhold. Så i år har jeg pustet ud, ignoreret min latterlige familie, og koncentreret mig om bare at ‘være’ med mit barn. Og det virker sgu! Så tak for Optimister, og for din fine ærlighed. Og god jul ❤️
    Kram Lea

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skilsmissemor

      Det lyder som om din Optimist har lært dig noget godt dér, det kan være jeg skulle prøve det samme! Og tak og også god jul til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Helikopterperspektivet