Hvad jeg gerne ville have vidst inden jeg fik barn

Jeg ser ofte sådan nogle lister over ting, folk gerne ville have vidst inden de fik børn. De inkluderer oftest knibeøvelser, søvnmangel, et ændret forhold til afføring og så til sidst den obligatoriske tilkendegivelse af hvor meget de eeeeeeeelsker deres lille pode mere end noget andet i verden.

Det er ikke den slags liste jeg tænker på. Der er bestemt også masser af små ting, jeg gerne ville have vidst inden jeg fik barn, såsom at Roskildesyge og bleskift er en dårlig kombi eller hvor svært det kan være at passe sit arbejde og have barn samtidig. Men det er nu ikke den slags ting, der dominerer min hverdag.

Det der har fyldt og stadig fylder allermest for mig er, at jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvad jeg laver! Jeg har stadig ikke, efter 7 år, fattet hvordan man opdrager et barn på en hensigtsmæssig måde, der både sætter de nødvendige grænser og samtidig gør hende til et helt menneske uden borderline eller spiseforstyrrelse. Jeg famler rundt i blinde og læser et hav af artikler og bøger om opdragelse og føler mig ærligt talt, by the end of the day, ikke en rasende fis klogere end jeg gjorde om morgenen. Hver dag opstår der en ny uforudset situation, som jeg ikke aner hvordan jeg skal håndtere.

Nu er der så sikkert nogle af speltmødrene derude, der siger: “Jamen det handler jo lissom bare om at følge sin mavefornemmelse. Du ved godt selv, hvad der er det mest rigtige for dit barn“. Gu’ gør jeg da røv! Der fulgte altså ingen manual med min baby og jeg ventede tålmodigt på, at den dér mavefornemmelse skulle dukke op…men altså any day now…

Før jeg fik barn troede jeg, at jeg bare lissom skulle sameksistere med mit barn og sige ‘nej’ nogle gange, og så i øvrigt passe min egen butik og gennem egne handlinger vise barnet, hvad der er rigtigt og forkert. Hvor svært kunne det lige være? I årevis havde jeg også gået rundt og hånet alle de forældre, hvis børn smider sig på gulvet i Føtex og skriger, fordi de vil have en is. Jeg havde intet tilovers for forældrenes opdragelsesstil! De havde da tydeligvis aldrig sat nogen grænser for det barn! Host host, hvem sagde Nemesis…?

Så fik jeg nemlig mit eget barn.
Ud over at jeg måtte erkende, at børn i ulvetimen bare er nogle små røvhuller, gik det også lige så stille op for mig, hvad det var for en opgave jeg stod over for. Jeg lagde hårdt ud med at skulle bekæmpe trangen til at google “grædende baby” for at finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere hende. Og siden da er der flydt mange google-søgninger under broen. Jeg var og er clueless! Jeg har altid været dygtig i skolen og vant til at have en intuitiv forståelse af, hvad lærerne gerne ville høre. Jeg har altid haft nemt ved alle opgaver, jeg påtog mig. Men når det kommer til at opdrage et barn, kommer jeg til kort. For mig er opdragelse som en form for multiple choice test, som jeg ikke har fået læst op til. Jeg kan ikke snakke mig uden om svarene og hvis jeg krydser af i den forkerte boks, har det store konsekvenser for det samlede resultat. Se blot her, hvordan det går for mig:

Multiple choice test i børnopdragelse:

  1. Situation: Barnet har tegnet en tegning og kommer hen og viser dig den. Siger du:
    A. “Ej, hvor er den fin! Sikke en flot tegning du dér har lavet”            X
    B: ”Nå for søren”                                                                                    ☐
    C. ”Du har lavet en tegning. Hvad var det allersjoveste at tegne?”      ☐
  2. Situation: Barnet kommer hjem og fortæller, at Søren fra klassen har slået.
    Siger du:
    A. “Det var tarveligt gjort af Søren! Det må han da ikke! Sagde du det til de voksne?” X
    B. ”Hvis han gør det igen, skal du bare slå ham også!”                                                     ☐
    C. ”Nå da…Hvordan har du det med det?”                                                                        ☐
  3. Situation: Barnet gider ikke at tage nattøj på, selv om du har sagt det 3 gange. Siger du:
    A. ” Nu har jeg sagt til dig tre gange, at du skal tage nattøj på! Hvis ikke du tager nattøj på NU, så må du ikke få slik på lørdag!”                                                      X
    B. ”Skynd dig at få nattøj på, så får du en vingummibamse”      X
    C. Du siger ikke noget, men forlader lokalet og venter.               ☐
  4. Situation: Du får at vide, at barnet har lavet ballade i skolen. Siger du:
    A. ”Det vil jeg simpelthen ikke have du gør, lad være med det!”          X
    B. ”De er også bare dumme ovre i skolen, kom lad os spise en is”       X
    C. ”Kan du fortælle mig lidt om, hvad der skete ovre i skolen i dag?” ☐
  5. Situation: Barnet begynder at plage om is nede i Føtex kl.17 på en hverdag. Siger du:
    A. ”Lad være med at plage. Hvis du plager får du ingenting”               ☐
    B. ”Du skal ikke have is nu, vi skal hjem og have aftensmad”              X
    C. ”Ej hvor ser de også bare lækre ud! Hvilken is er din yndlingsis?” ☐

Jeg tror sgu jeg er dumpet. Ingen af de gode og pædagogiske svar føles intuitive for mig. Og problemet er, at jeg ikke kan slippe afsted med et par krydser ved de mindre gode svar. Mit barn er nemlig sådan et, som slår ud på Richterskalaen, hvis der kommer et bump på vejen. Så alt skal gennemtænkes forfra og bagfra – der er ikke plads til særligt mange udsving, før tsunamien kommer. Hvem skulle have troet, at man skal være uddannet seismolog for at mestre opdragelse? Det ville jeg sgu gerne have vidst inden jeg fik barn.

image-86

Lånt fra pcoctu.dk

Månedens plus-minus-liste

Ting, der gør mig depri for tiden:

  • Vi har modtaget en advokatregning på 16.000, som skal betales NU. Så vi tager da bare en måned mere på havregryn og tørt rugbrød…
  • På grund af ovenstående har vi været nødt til at låne penge af mine forældre, der derfor med vanlig omhu føler sig berettigede til at kritisere alt hvad jeg foretager mig.
  • Jeg skal gå ned i løn på grund af nedskæringer på mit arbejde. Skide god timing, når vi lige har købt fast ejendom.
  • Filosoffen har det stadig svært i skolen.
  • Hverdagen i hamsterhjulet er så dræbende kedelig og ensformig, at jeg har lyst til at skrige!
  • Det er blevet mørkt om morgenen!

Ting, der gør mig glad for tiden:

  • Jeg er begyndt på kandidatuddannelsen på lingvistik. (Blandt andet på grund af nedskæringerne på mit arbejde, så jeg kan sikre min fremtid, hvis jeg ikke kan fortsætte som tolk.) Jeg havde ikke forventet mig noget særligt af det, da det jo nærmest er en slags plan B, men nu synes jeg det er mega spændende! Det vækker masser af gode minder fra en svunden tid og jeg elsker at bruge tre timer på at diskutere konjunktioners funktion fra en kognitiv synsvinkel #nørdmednørdpå
  • Jeg har lært mig selv et nyt hæklemønster, så nu hækler jeg et håndklæde, det bliver virkelig fint.
  • Optimisten og Filosoffen har fundet hinanden her på det sidste, det er så sødt, når de krammer spontant.
  • Jeg er gået i gang med nr.10 bog af Jo Nesbø om Harry Hole. Man skulle ellers ikke tro, at jeg ville synes om at læse om alkoholiserede mænds problemer, men så længe der er mord og spænding involveret, sluger jeg det hele råt!
  • Filosoffen, aka Dyrlægen, har lige givet alle mine fiktive dyr et helbredstjek og hun har derefter skrevet sine diagnoser og behandlingsforslag ned i deres journaler. Det er så fint, at jeg har lyst til at sætte dem i ramme.2016-10-05-20-41-33

Mistrivsels-misèren

Mit barn trives ikke. I skolen i hvert fald.

Hun laver ballade i timerne, har svært ved at koncentrere sig, svarer lærerne igen og er alt i alt, det jeg ellers ville kalde for en møgunge, når hun er ovre på skolen. Det er bare ikke sådan jeg har opdraget hende og det er ikke sådan hun er herhjemme. Så hvad fanden er det så, der får hende til at opføre sig sådan?

Hun går på kristen friskole. Ikke fordi vi er specielt troende (eller jo, jeg tror på Kaffeguden, der hjælper mig med at stå op hver morgen), men fordi alternativet ville være den distriktsskole vi er tilknyttet, som er blevet ranket som Danmarks værste skole i flere år. Så det blev et nej herfra og et ja til privatskole.

På mange måder er det totalt imod mine øvrige værdier – jeg tror på velfærdssamfundet og på de ydelser den tilbyder, herunder Folkeskolen. Jeg tror på, at det er vigtigt at være i en klasse, hvor børnene kommer fra alle mulige baggrunde, så barnet oplever flest mulige typer af mennesker. Men der er også grænser for, hvad jeg vil lægge barn til. Antagonisten og jeg var derfor rørende enige om, at hun ikke skulle gå på en skole, hvor der var 4 spor pr. årgang og 3 forskellige SFO’er tilknyttet og desuden med et ry for at have et stort antal ballademagere, der manglede respekt for lærerne og som flyttede fokus fra læring over på opdragelse. Så måtte kristen friskole immervæk være bedre.

Men nu tror jeg så, at vi, i vores iver efter at skærme Filosoffen mod ballademagere og elever i tusindtal, i stedet er kommet til at placere hende i et miljø, hvor det så er hende, der bliver ballademageren. Alting er jo relativt, og i forhold til sine 17 klassekammerater, der spontant bryder ud i salmesang til børnefødselsdagene og alle har vandkæmmet hår, ja så er hun da klart en ballademager. Hun er ikke udpræget autoritetstro og hun er ikke opdraget til kæft, trit og retning. Hun er ikke vant til at få skældud, for herhjemme kan vi sagtens løse problemer og indgyde respekt uden at hæve stemmen. Og så er hun et reflekteret barn, der ikke bare tager alt hvad voksne siger for gode varer. Sådan har hun altid været! Selv som 2-årig kunne hun hæve det ene øjenbryn og kritisk spørge ind til rigtigheden af, at man ikke kunne spise pandekager til aftensmad.

Og nu er det så hende, der er urostifteren, den der flytter fokus fra læring til opdragelse. #notonmywatch
Optimisten har foreslået, at jeg tager over på skolen og overværer undervisningen en dag, for at se, hvad der egentlig foregår.

Det jeg tror, der foregår, er, at det er mit barns måde at reagere på forandringerne, der ligger i at være begyndt i 1.klasse. Der er mere ansvar og mere stillesiddende klasseundervisning end der var i 0.klasse, og det skal hun lige bruge lidt tid til at fordøje. Der er også nye lærere at forholde sig til og stoffet er blevet sværere end i 0. Men shit det er svært at skulle håndtere, når skolen lægger det ud som om hun har massive adfærdsmæssige problemer.

Samtidig har jeg det endnu mere stramt med det, fordi jeg aldrig selv har været sådan. Jeg var en mønsterelev, da jeg var barn. Jeg elskede skolen og at lære, jeg sugede alting til mig og jeg var aldrig den, der opfordrede til ballade. Muligvis på grund af min alkoholiserede far – man bliver sjovt nok så medgørlig og lydig, når man ved, at familien har nok at se til på andre områder. Men det gør det bare ekstra svært for mig at forstå hende og sætte mig ind i, hvad der sker inden i hende, når hun opfører sig på den måde ovre i skolen.

Naturligvis vender jeg den indad og tænker, at jeg må have fejlet et sted i min opdragelse af hende. Måske er det skilsmissen, måske er det min nye familie, måske er det fars nye familie. Måske er det bare sådan hun er. Men uanset grunden er det noget, jeg er nødt til at håndtere. Pis. Jeg hader at være korrekte mor. Med korrekte mor mener jeg hende dér typen, der overværer sin datters undervisning og skriver yderst velformulerede mails til lærerne på forældreintra. For det skulle jo nødigt hedde sig! Er kommet til et punkt, hvor jeg endog redder hendes hår og sørger for at hendes strømper matcher, for ellers har de bare det at udsætte på os! Ingen slinger i valsen, ingen huller i skoene og ingen uspidsede blyanter i hendes penalhus, kan jeg godt love jer! It’s frickin exhausting.

IMG_2695

Filosoffens første skoledag.

    Newer posts