Min indre sure gamle mand

Tid er det nye sort

Nå men øh, jeg gider så ikke rigtigt at arbejde. Altså ikke fordi jeg på det her punkt er vanvittigt unik, går ud fra at mange mennesker deler min følelse. Men det er sådan en lidt dybereliggende problematik, der ligger til grund for min arbejdslede for tiden.

Jeg har nemlig fundet ud af, at tid er det nye sort. Eller rettere, tid er den nye kapital. Det er ikke længere prestige-skabende at have penge, hvem har ikke det nu til dags? Næ, der hvor man virkelig kan måle forskellen på overskud og underskud er i TID! Faktisk er tid det, der skal til, hvis man vil opfylde alle samfundets forventninger til én som forælder og menneske (måske lige bortset fra den forventning, der handler om at bidrage til skatten…). Her er et udpluk af forventninger til det moderne menneskes liv, som kræver tid for at kunne opfylde:

  • Man skal tjekke forældreintra gerne en gang om dagen, minimum et par gange om ugen.
  • Man skal motionere minimum en halv time hver dag ved moderat til høj intensitet for at forblive sund.
  • Man skal helst lave maden fra bunden, hvis man vil være sikker på ikke at få for meget salt, for mange tilsætningsstoffer og for meget tilsat sukker OG hvis man gerne vil være en god rollemodel for børnene, skal man naturligvis også helst inddrage dem i madlavningen.
  • Man skal gerne have selvindsigt og indre ro, så det vil være optimalt at bruge lidt tid på at læse nogle selvhjælpsbøger og lave noget mindfulness og/eller yoga hver dag.
  • Man må for guds skyld ikke bruge iPaden som babysitter! I stedet skal man bruge tid sammen med børnene, minimum en time om dagen, på at fremelske deres kreative sider, så de får brugt deres fantasi og generelt føler sig set og anerkendt.
  • Man skal gerne læse med sine børn hver dag, så de får trænet de 120 mest hyppige danske ord og dermed bliver mere stærke i læsning. Som vi alle ved er læsning fundamentet for at blive en succes som voksen.
  • Herudover kommer lektier, der skal laves med voksenstøtte.
  • Hvis der er forældrekaffe/forældremøde/forældre-whatever på børnenes skole, skal man helst stille med en kage eller andet hjemmelavet. For himlens skyld ikke købekage! Det er prolle.
  • Huslige gøremål laver ikke sig selv (- med mindre man har en au pair, i så fald kan man springe denne forventning over og gå direkte til den næste…). Det er vigtigt at have et godt indeklima, så hyppig rengøring og udluftning er et must for at undgå astma og allergi.
  • Man skal i øvrigt også inddrage børnene i alle huslige gøremål, så de lærer at prioritere fællesskabet.
  • Som voksen i det moderne samfund skal man også helst have en hobby. Gerne en sportsgren, man går til en gang eller to om ugen, men ellers er anden hobby også accepteret. Især en form for kunsthåndværk eller håndarbejde, det er så palæo og autentisk! Desuden skal man jo også kunne skrive på sit cv, at man foretager sig noget i sin fritid og ikke bare ligger og stener Netflix hver aften!
  • Børnene skal i øvrigt også helst gå til en fritidsaktivitet et par gange om ugen. Det er vigtigt, at de har fællesskaber uden for skolen.
  • Men der skal også lige presses en legeaftale ind minimum én gang om ugen, da det forebygger mobning, hvis forældrene gør en aktiv indsats ved at støtte de sociale relationer.
  • Og hvor de 7-9 timers søvn, man som voksen skal have hver nat for at kunne fungere, skal presses ind henne, ved jeg virkelig ikke…

Hvis man skal gøre alt det her, er der jo nærmest ikke rigtigt tid til at arbejde, kan I nok se. Disse ting (og så at tolkemarkedet opfører sig som et svin for tiden) gør, at jeg tror jeg bør revurdere min arbejdsindsats. Den eneste vej frem jeg umiddelbart kan se, er at sige op, så jeg har bedre tid til at holde fri og være et moderne menneske. Så jeg må i gang med at spare op til forsørgelsen af resten af mit liv. Det, eller at vinde i lotto. Hvor sandsynligheden for at vinde er 1:98.000.000 (uden pis, jeg har undersøgt det). Ellers skulle jeg skifte Optimisten ud med en virkelig rig mand. Men jeg er nu ret glad for min Optimist og han bidrager også temmelig positivt til min mentale sundhed, så det dur nok ikke at skille mig af med ham…

Måske skulle jeg bare springe på hamsterhjulet igen og vente med at sige op til jeg har en lidt bedre løsning på problemet. Indtil da må jeg bare affinde mig med at være tidsforarmet. #underskudstype

wallsticker_ur_livet_har_saa_stor_vaerdi_version1_450-p

Wallsticker til ur fra dimaria.dk

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min indre sure gamle mand